Udgivelsesreception for Byer


Tusind tak til alle, der kom til udgivelsesreceptionen for BYER af Martin Knabe d. 30/9 2020 på Domen i Århus. Det var en aften, der bød på oplæsning, bobler og fine ord i smukke omgivelser.

OM BOGEN

BYER af Martin Knabe skildrer et digterjegs rejse i verden, i sindet, og i sproget. Længslen og udlængslens symbiotiske sammenspil med følelserne og kærligheden er rammen for bogens insisteren på at gribe tiden.

Digtene foldes ud som øjebliksbilleder og tankestrømme med forskellige lande, byer og områder som omdrejningspunkter. Læseren bliver i digtsamlingens sidste del ført med ind i drømmenes verden, hvor øjeblikkene er lige så flygtige, som de er i den virkelige.

OM FORFATTEREN
Martin Knabe (f. 1987) har udgivet digtsamlingen Why I Love You på det amerikanske forlag Prolific Press i 2017 og Periodeskift her på forlaget i 2019. Han er derudover trykt i en række anerkendte amerikanske og skandinaviske tidsskrifter og arbejder desuden som oversætter.

Fortografier af Clara Karen Stenkjær     


 Læs mere om BYER